3-D digte

Det er utroligt, som D. T. dog skriver. Det kan være med større eller mindre held, som i disse 3-dimensionale digte, der efter min mening svinger enormt i intensitet og troværdighed, men dogaltid svinger - rytmisk og i en egen, indre musikalitet, som fører læseren ubesværet gennem en buldrende, simultan registrering af byens liv og lyst. Det kan være helt Emil Bønnelyckesk, krydretmed gamle danskpop-refræner og special-jo-kes, som tager kegler ca. hver tredje gang - Tribini er et forbillede - eller helt Johs. V. fensensk (»Digte 1906«) måske endog med sordin og uden Jensensstilsans, som i en række lavmælte registreringer fra en rejse i USA. Endelig kan det være desperation for fuld D. T.-udblæsning med nerverne helt fremme i tryksværten, som i kærlighedsdigtene til»Min Elskede« og digtene omkring faderens død. - D. T. breder sig uhæmmet, at forlange knaphed af ham ville være absurd. At en del af disse nye digte bryder sammen under vægten af snakkesalighedlænge før vejs ende, aten del endog fuser slemt ud i sidstelinjers flove afslutninger, ja det rører tilsyneladende ikke D. T. Og langt mere underholdende er han da også her end i sidste årsDrive-in-digte. Kom indenfor.

Read the full assessment