3096 dage

Filmen henvender sig til et publikum, som kan tåle at se mennesker, der gør andre fortræd. Desuden et publikum, som er til autentiske dramaer eller som har læst bogen.

Filmen bygger på østrigske Natascha Kampuschs selvbiografi af samme navn. Natascha blev som 10-årig kidnappet af Wolfgang Priklopil, der i otte og et halvt år holdt hende fanget i et meget lille rum i sin kælder. Et rum, der var bygget specielt til ugerningen og hvor han kunne kontrollere hende fra top til tå. Natascha vidste dog, at kun en af dem ville overleve og med det for øje kæmpede hun for ikke at opgive håbet om frihed. Det er den kvindelige tysk-amerikanske instruktør Sherry Hormann, som står bag filmen. Hun har tidligere instrueret Ørkenblomst, hvor hovedpersonen også havde været udsat for forfærdelige ting.

Priklopil bruger samme psykologiske metoder overfor Natascha, som Kenneth Parnell brugte overfor Steven Stayner i en anden filmatiseret autentisk sag om kidnapning Jeg ved jeg hedder Steven.

Hormann har klogt valgt at lægge fokus på Nataschas følelser og tanker, så publikum selv kan tænke sig til resten. Det giver dog også anledning til spørgsmål, men det værste er nok at tænke på, at virkeligheden for Natascha har været så meget grummere end vist her i filmen. Desværre bliver Trine Dyrholm dub'et og den gennemgående britiske accent i filmen virker også kunstig.

Read the full assessment