"De kommer i langt de fleste af sangene virkeligt ud til kanten og får leveret viserne, så man ikke forfalder til at rense negle eller tjekke sin mobil imens. Visse visesangere balancerer på kanten af det kedelige, for nu at sige det, men det er absolut ikke tilfældet her. De to vokalisters stemmer er isoleret set ikke specielt store eller personlige, men det kompenseres der som hovedregel fint for gennem udtrykket. Ros skal de også have for en produktion, der har frigjort dem fra studiets sterilitet, hvad der ellers er visepladernes måske farligste fælde. Det her kunne ligeså vel have været en liveoptagelse".