A for alibi

Klassiske krimier, som skal læses for deres hyggelige opklaringsarbejde. Dele af dem er efterhånden ved at være forældede, men det overskygger ikke den gode fortælling. Krimierne er skrevet i 1980'erne og det kan man godt mærke.

Grafton er en gammel kending. Hun udkom i 1982 med sin første bog i alfabetserien med privatdetektiv Kinsey Millhone i hovedrollen. Senest i serien er T for tillid. Disse tre er genudgivelser og en god mulighed for udskiftning af de gamle eksemplarer. I A for alibi hyres Kinsey af Nikki, som blev dømt for mordet på sin mand og nu vil finde den rigtige morder, så hun kan få dele af sit liv tilbage. I B for bedrag undersøger Kinsey en forsvinden, som snart viser at have forbindelse til mordbranden på en genbo. Bobby hyrer Kinsey i C for chok, da han mener at nogen vil myrde ham og fire dage senere er Bobby død. Privatdetektivromaner helt efter bogen, opklaringsarbejde med masser af mistænkte og hvor skrivemaskiner og vejvisere er vejen frem.

Bøgerne er genudgivet med en lettere nutidig revidering. Dog kan jeg ikke se nogle ændringer i C for chok i forhold til den 2000-udgave, jeg har haft i hånden. Vil man læse lignende kan man kaste sig over serien fra Alexander McCall Smiths hånd om Damernes detektivbureau.

Hyggelige krimier fra 1980'erne om privatdetektiv Kinsey. Udgaverne er lettere revideret i forhold til de oprindelige udgaver og kan erstatte slidte, ældre eksemplarer.

Read the full assessment

A for alibi er første bind i en lang krimiserie om den kvindelige privatdetektiv Kinsey Millhone. Udgivet i USA i 1982 er hun en af de allerførste af dén slags kvindelige detektiver, der ersom nødder: hårde udadtil men med en blød kerne. Hun opsøges af den nyligt løsladte Nikke Fife, der blev dømt for mordet på sin ægtemand - uskyldigt, skal det vise sig. Millhone rekonstruererkredsen af mennekser, der dengang var tæt på den myrdede succesadvokat: elskerinder, ekskone, børn og kolleger, og forelsker sig undervejs lidenskabeligt i en af de mistænkte. På en logisk, enkelmåde bygges handlingen op omkring Millhones samtaler med de mulige mistænkte samt beskrivelser fra detektivens egen privatsfære. Hun løser gåden v.h.a. sine glimrende personiagttagelser og sinpsykologiske snusfornuft. Det er en vældig god krimi, ublodig og dog spændende, fortalt med en tør, underspillet humor. Ikke samfundskritisk som f.eks. Paretsky og ikke så feministisk som Busheli,men sådan midt imellem med ettroværdigt plot og heltindeportræt. Bogen har bud til både mandlige og kvindelige læsere, men skæmmes af et spraglet uappellerende omslag.

Read the full assessment