Fin film om at finde skønheden i hverdagen, om kærlighed og integritet og om at finde sin egen værdi. For dem, der holder af hverdagsdramaer tilsat lige dele humor og romantik.
Alan Clay befinder sig i sit livs krise. Han har mistet sin kone, sit hus, de fleste af sine penge, sin chefs respekt og ikke mindst sin arbejdsglæde som sælger i en mellemstor IT-virksomhed. Desperat rejser Alan til Saudi-Arabien for at præsentere et nyt holografisk mødesystem for kongen, der er ved at anlægge en helt ny by midt i ørkenen. Mødet med det fremmedartede land og ikke mindst dets indbyggere er noget af et kulturchok for den tyndslidte forretningsmand og det ser da heller ikke ud til, at det særprægede ophold vil gøre noget som helst for hans kuldsejlede karriere. Men mødet med chaufføren Yousef og en kvindelig læge sætter Alans gamle liv i perspektiv og tvinger ham til at se på fremtiden med nye øjne.
Bittersød hverdagskomedie om en konform og lidt kedelig sælger, hvis møde med en fremmed kultur, får ham til at tænke over hvilken værdi han har for andre. En fin beskrivelse af en mand, der tvinges til at tage sit liv op til revision, da han konfronteres med en gruppe mennesker, der sætter pris på ham, alene fordi han er den han er.
Minder på flere måder om Laksefiskeri i YemenThe secret life of Walter Mitty. The secret life of Walter Mitty er også en historie om at finde sig selv og sin plads i livetMinder på flere måder om Laksefiskeri i Yemen. er også en historie om at finde sig selv og sin plads i livet.