Åbent udsagn

Alexandrias gamle mor viser tegn på begyndende demens. Deres forhold har aldrig været godt, og Alex har hele livet følt sig misforstået og afvist af sin mor. Hvorfor er det blevet sådan? Lavmælt og stærk roman til eftertænksomme læsere.

Alex er videnskabsjournalist og freelance. Hun har lagt afstand til sin gamle mor, der er pensioneret lektor i matematik. Moren har levet og åndet for sin matematik, og hverken som barn eller voksen Alex har følt sig anerkendt eller elsket af hende. Alex er single og har fravalgt at få børn. Hun er nogenlunde tilfreds med sit liv, men bliver foruroliget over moren, som er blevet glemsom og diffus. Fra stort set aldrig at besøge moren tager Alex nu ofte hjem, og samtidig med udredningen af morens sygdom opstår der i glimt forståelse og tilgivelse mellem mor og datter. Anne Cathrine Bomann (f. 1983) er uddannet psykolog, og dette er hendes fjerde roman. Den forrige er Akvariet.

Helstøbt roman med meget på hjerte, og den vil ramme en nerve hos de rette læsere. Den er velskrevet, og læsningen flyder ubesværet gennem de korte kapitler. Skildringerne af mor og datter er indsigtsfulde, og flere problemstillinger nærmer sig det eksistentielle.

Anne Cathrine Bomann har sin egen måde at skabe en intens og fortættet stemning. Andre romaner om demens, men med en anden stemning, er fx Mors gaverJeg er stadig i mørket af Cecilie Enger og Jeg er stadig i mørket af Annie ErnauxAnne Cathrine Bomann har sin egen måde at skabe en intens og fortættet stemning. Andre romaner om demens, men med en anden stemning, er fx Mors gaver af Cecilie Enger og af Annie Ernaux.

Read the full assessment