Books / nonfiction / fotografier

Aarhus flashback


Description


48 punktnedslag i Århus bys historie illustreret med et udvalg af gamle og nye fotografier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2011

By

By

Søren Møller

d. 30. Sep. 2011

For århusianere og andre der interesserer sig for Aarhus' historie. Især for voksne, men på grund af opstillingen i før-og-nu billeder,kan yngre læsere sikkert være interesseret.

I korte kapitler beskrives 48 udvalgte emner inden for byens historie. Her er et bredt udvalg af gadepartier, fabrikker, forretninger, institutioner og kirker, der næsten alle ligger inden for ringgaderne. Hvert sted vises på et billede, som det ser ud i dag og som det så ud for 50-100 år siden. Denne opstilling med før-og-nu billeder kan vække den historiske interesse hos mange læsere. Bogens lave, brede format giver plads til en god visning af de gamle fotografier. Nogle af billederne har været trykt før, mens mange andre er svære at finde trykt. I teksten fortælles nemt forståeligt om stedets bygningshistorie og anvendelse og tilknyttede personalhistorie. Til sidst er der et bykort med angivelse af de 48 steder og en 50 titlers litteraturliste. Med kendskab til tidligere litteratur om Aarhus kan man se, at de nævnte titler også i høj grad har været brugt som kilder til den nye bogs tekst.

Der findes i forvejen en righoldig Aarhus-litteratur, hvor man kan finde mange af de samme bygninger og gadepartier vist og beskrevet. Men opstillingen med før/nu-billeder skal man tilbage til Århus dengang og nu, 1. og 2. samling 1971 og 1972, for at finde. Nogle af den nye bogs steder går igen fra disse titler, men der er så mange nye billeder og tekstvinkler, at den næsten kan betragtes som en 3. samling.

48 punktnedslag i Aarhus bys historie illustreret med et godt udvalg af gamle og nye fotografier.