Books / nonfiction

Aarøes Strejfkorps : en dansk specialenhed i 1864


Description


Under Anden Slesvigske Krig gik et lille korps af frivillige i land på den slesvigske og jyske kyst for at foretage overfald på den fjendtlige kystsikring.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. May 2014

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 6. May 2014

Pæn stor efterspørgsel på bøger om krigen i 1864. Denne er et i omfang lille, men yderst interessant kuriosum især for særligt militærhistorisk interesserede.

Hvis man tror, at militære specialenheder er noget som kun hører moderne krig til, vidner denne lille militærhistoriske bog om noget helt andet. Den fortæller med 2 linjeofficerer som førstehåndsvidner den militærhistoriske interessante historie om den ca. 200 mand store militære specialenhed "Aarøes Strejfkorps", der under krigen i 1864 har "til formål at overfalde feltvagter i fjendens kystsikring, at ødelægge fjendtlige magasiner og at binde større fjendtlige styrker". Vi taler altså om farlige militære operationer bag fjendens linjer. Den lille bog er redigeret af Jens Ellekær, og bogens to hoveddokumenter er skrevet af overnævnte 2 officerer. Det er "Det Aarøe 'ske Strejfkorps i 1864", skrevet i 1884 af Niels Christian Esmann og "Kaptajn Aarøes Strejfkorps i marts og april 1864" skrevet i 1893 af Christian Bjergager. Redaktøren Jens Ellekær skriver selv kapitlerne "Et lille element af offensiv kamp i en tabt krig" og om "Generalmajor, friherre Hugo Raab". Desuden indeholder bogen nekrolog og mindeord fra 1886 om strejfkorpsets chef Kaptajn B.C.M. Aarøe.

Efterhånden en del populære bøger om krigen i 1864, men ikke andre om dette unikke aspekt.

Guf for militærhistorisk interesserede. En mindre målgruppe især på lidt større biblioteker.



Information and editions