Årtusind efter det sidste : 6 tegninger til en novelle af Knud Sørensen

Et rumskib med et forskerteam lander på en øde planet (Jorden efter en atomkatastrofe, kan man tro) for at foretage en række undersøgelser. Det skulle være ren rutine, men forskerne forvirres af, at de tilsyneladende kan træde ind i den nu forsvundne befolknings efterladte erindringer. Det gør så stærkt et indtryk på dem, at deres bortrejse kommer til at ligne en flugt. - Det kunne egentlig ligne en vemodig Bradbury-novelle, men hos den ellers så stærkt og sikkert skrivende KS bliver det kun en noget flad skitse - fjernt fra sikkerheden i hans bondelivsbilleder. Det erindringsspind, hovedpersonen fanges i, antager karakter af en så massiv borgerlig idyl bag rødternede køkkengardiner, at parodien er på lur. - Wolcks kraftige helsidesillustrationer - det må være tuschtegninger - koncentrerer sig om uhyggen i motivet. Det er nogle - kunne man sige: cobraistiske visioner, som både antyder landskaber og organiske former. De er ganske virkningsfulde men berettiger ikke i sig selv tilanskaffelse uden for de kunstafdelinger med en høj prioritering af nutidskunst, som bogen primært må være et anliggende for.

Read the full assessment