Books / nonfiction

Action learning consulting : strategisk proceskonsultation i teori og praksis


Description


Summary: Denne synkroniseringstænkning synliggør, om organisationens sociale styringsteknologier såvel som dens hårde styringsteknologier understøtter eller modarbejder den ønskede forandring. Nogle gange er forandringen måske bedst initieret ved at ændre en hård styringsteknologi først og så følge op med kompetenceudvikling. Alle parter gøres dermed til reelle aktører i forandringen.Action Learning Consulting henvender sig til forandringsagenter, der oplever, at de eksisterende tilgange til udvikling og forandring enten er for ”bløde” eller for ”hårde”, enten har for ensidigt fokus på kompetenceudvikling, socialpsykologiske kvaliteter og kultur eller for snævert et fokus på struktur, systemer og økonomi. Den henvender sig primært til organisationskonsulenter, projektledere og forandringsledere, forskere og andre faggrupper, der arbejder med udvikling af arbejdspladser.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Dec. 2010

By

By

Jytte Bræmer

d. 8. Dec. 2010

Primært for konsulenter med speciale i organisationsudvikling og forandringsprocesser.

Der findes to retninger indenfor den konsultative praksis. Den ene er ekspertanalysetilgangen, hvor konsulenten ud fra en positivistisk tilgang analyserer sig frem til den rette løsning og kommer med løsningsbaserede anbefalinger til kunden. Den anden er proceskonsultationstilgangen, som arbejder med at lade organisationsmedlemmerne selv udvikle egne løsninger. Action learning consulting er en metode, hvor de to typer tænkes sammen. Managementskonsulentens blik for forretningsmodeller med proceskonsulentens evne til at facilitere forandringer, der opbygger organisatorisk handlekraft. Bogen introducerer metoden, designer principper for forandringsforløb og angiver metoder til forankring i organisationen, så det er løsninger, der virker og reelt skaber den ønskede forandring. Det er en bog, der er for professionelle konsulenter. Der bygges på og henvises til alle ledelsesteoretikerne, som forudsættes bekendt. Bogen er undervejs forsynet med mange cases, der underbygger teori og metode. Det er formodentlig ikke en bog, der vil figurere på alle litteraturlisterne til efteruddannelsesforløb for lederne i samme omfang som de andre bøger i samme forlagsserie.

Der findes meget litteratur om konsulentvirksomhed, en af de nyeste er Den professionelle proceskonsulent, 2010.

En bog der introducerer en ny metode til konsultativ praksis i organisationsudvikling.


Tandlægebladet

Årg. 115, nr. 10 (2011)

By

By

Erik Friis-Hasché

Årg. 115, nr. 10 (2011)