Books / fiction / roman

Adfærd


Description


Science fiction. Et mix af horror, spænding og science fiction. Vi er i 2029, hvor de døde genopstår uden nogen ved hvordan eller hvorfor. Et mysterium, hvor såvel FBI som apostlen Paulus og mystikeren Rasputin spiller en rolle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 2019

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 25. Nov. 2019

Følg de levende og de dødes adfærd i forfatterens unikke mix af spænding, horror og science fiction. I en nær fremtid er de døde begyndt at genopstå tilsyneladende uden grund. For dig som kender forfatterens bøger, eller som har mod på en anderledes læseoplevelse.

Vi befinder os i 2029 og de døde er begyndt at genopstå. Uden at nogen ved, hvorfor eller hvordan. De døde opfører sig dog ikke som de frådende altædende zombier, som ellers er populære i bøger og film, men deres tilstand kan bedst sammenlignes med ældre, som lider af Alzheimers. Måske tilfældigt, eller måske med mening, er den første som genopstår Teddy Kay, som i levende live var terrorist, og som blev henrettet. FBI blandes ind i mysteriet om de genopstandne, og med i jagten er også Ted Kays samlever, filosoffen Dahlia Bird og samfundskritikeren Esmond Neville. En ingrediens er også en anvisning i nekromanti fra det 16. århundrede, og både den kristne apostel Paulus og den russiske mystiker Rasputin er med i bogen, som er rig på citater og kommentarer til menneskelig adfærd.

Tankevækkende, original og anderledes roman, hvor man som læser skal være indstillet på Neutzky-Wulffs citatspækkede, frit fabulerende og unik belæste måde at skrive på. Men det er bestemt en læseoplevelse udover det sædvanlige. Bogen er tredje og sidst bind i trilogi, hvor bøgerne dog kan læses uafhængigt af hinanden - første del er Møde.

Om levende døde er der fx også Requiem.