Æ

"Den norsk/svenske jazzmusiker, Anton Eger, er nok - hvad plader og samarbejder angår - mest kendt for sit trommespil i grupper som JazzKamikaze og Phronesis og for sit sammenspil med Marius Neset. Men han kan i dén grad også stå på egne ben. Det beviser han meget, meget tydeligt med sit første album i eget navn (ikke at forveksle med et soloalbum, idet han har en hel hær af musikalske venner med sig på "debutalbummet"). Æ er et usædvanligt udspil. Et innovativt musikalsk univers fremelsket indenfor rammerne af electronica, hardcore beats og moderne nujazz. Musikken er virtuos, flamboyant og ekspressiv. Uforudsigelig, kompleks og krævende. Grænsende til det avantgardistiske i sin afsøgen af det elektroniske udtryks potentiale".

Read review

"En vigtig del af Phronesis' dynamiske fremdrift er Anton Egers trommespil, men på 'Æ' tager han en pause fra rollen som 'maskinmester' og dyrker en mere udforskende side af sit temperament. Hans samarbejdspartner på projektet har været den svenske bassist, komponist og producer Petter Eldh, men musikerne på 'Æ' er foruden Eger selv de tre englændere Matt Calvert (guitar), Dan Nicholls (keyboards og elektronik) og Robin Mullarkey på elbas ... Det er især i udvekslingerne med Nicholls' elektroniske grej, Anton Eger på et nummer som 'datn' finder de mere flippet synkoperede sider af sig selv frem ... Det er en ret vild plade, der som værk betragtet synes mere interesseret i at være undervejs og på udrejse end i at komme i mål eller finde hjem".

Read review

"Phronesis' frenetic drummer Anton Eger's solo debut keeps the pedal to the metal, eschewing easy structures and zapping between time signatures beneath Dan Nicholls' queasy runs on Wurlitzer and Matt Calvert's diverse guitar shapes".

"Relentlessly tight and totally plugged in, the album combines a pop-derived version of fusion that was in vogue around the time Eger was born in 1980 and contemporary production techniques ... To be clear, it's not Eger and company playing well that's the problem. It's that they seem to want the music to express virtuosity, rather than any artistic perspective, making Æ a chore to hear".