Books / fiction / digte

Æg


Description


Digte der fortæller om moderskabet, fra undfangelsen til fødslen. Tiden under og efter graviditeten og en søgen efter kvindelige fælleskaber, en fælles urrytme og tørsten efter et nyt sprog, et samlersprog; kvindsk.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Oct. 2017

By

By

Peter Holm Rasmussen

d. 25. Oct. 2017

Billedrig og poetisk digtcyklus om at blive mor, om undfangelsen, graviditeten og fødslen. Om længslen efter fællesskaber og tørsten efter et nyt sprog. For lyriklæsere af fortællende digte.

Om livet fra undfangelse til fødsel og tiden efter, set fra moderens perspektiv. Fordelt over 4 kapitler fortælles om moderskabet i gentagende metaforer om celler, æg, nødder og bær, Solen, Jorden og Månen. Midt i bogen er et lille et-akts drama, en monolog mellem Månen og ægget. Heiberg, der arbejder som oversætter, har tidligere udgivet den anmelderroste Frugt & grønne sager.

Digtene står uden titler som i et langt flow, under 4 overskrifter, der bedst læses i ét (måske 4) hug. Læst sammenhængende er det en berusende oplevelse. Det ér mærkeligt at der ikke findes megen anden fiktion der tager emnet op. Heibergs fascinerende skildringer af moderens tanker og følelser i de gentagende billeder af frugter, celler, himmellegemer, bær og æg, råder bod på dette, og det på næsten magisk vis. Billederne er stærke og i det indlagte et-akts drama midt i bogen, visualiseres ordene i små tegninger, som om bogstaverne ikke er nok til at indeholde al den indestængte mytologi de bærer med sig. Bogen er udgivet på forfatterens eget forlag i en meget flot indbinding.

37 postkortEpifytten Nikodemus digter om graviditet, fødslen og dagligdagen i årene efter. Epifytten Nikodemus digter om graviditeten og om at miste et ufødt barn37 postkort digter om graviditet, fødslen og dagligdagen i årene efter. digter om graviditeten og om at miste et ufødt barn.