Ærens magt

Det er egentlig synd for Morti Vizki, der i denne bog knokler som en lille hest for at sige os noget vedkommende uden at det lykkes andet end sporadisk her og der. Jeg har tidligere haft sværtved at se, hvad det er hos Vizki, der betinger svaghederne i forfatterskabet, men i denne nye bog træder de klart frem i afsnit, hvor Vizki går ned og skruer sin poetiske stemme ned til detsmåpludrende spædbarns niveau i en række digte og tekster. I lyset heraf kan andre digtes maniske hittepåsomhed og flygtige tematik forklares, ligesom det konstante behov for en jeg-positur, derlukker digtene om sig selv i en spejlen, der på denne læser virker selvtilstrækkelig og alt andet end åbnende. Og som får formuleringer og billedlige omskrivninger til at fremstå som påklistredeetiketter i en poesi, der aldrig finder sin egen kærne.

Read the full assessment