Preben Geertinger er retsmediciner, nu pensioneret. Han fortæller her løst og fast om dette noget specielle erhverv, og også om mange andre ting. Han har bl.a. skrevet doktordisputats omvuggedød og blev i 60'erne skældt meget ud for at mene, at det måske ville nedsætte antallet afdøde børn, hvis mødrene ammede deres børn. Bogen er ikke bygget kronologisk op, men fremtræderkalejdoskopisk. Inden for emnet retsmedicin har han også en del kontroversielle meninger, f.ex. udtrykker han klart sin manglende tillid til retslægerådet (som han selv har været medlem af fleregange). Han beretter om bizarre obduktioner, uløste gåder og meget mere. Bogen er holdt i en noget gammeldags tone, som leder tanken hen på en ældre ærværdig mand, men absolut med lune og et fintblik for såvel det generelle som detaljerne.