Ni fortællinger om hverdagen og livets gang i et lille samfund omgivet af naturen. For læsere af socialrealistiske beretninger om evigt aktuelle temaer som kærlighed, misundelse og sorg. God til oplæsning i læsegrupper eller på omsorgscentre.
Ofte tager tilværelsen en drejning når vi mindst venter det. Måske er det mødet med et andet menneske, en uventet arv eller omsorgen fra en fremmed, der kan ændre vores livsbane og bringe os videre ad et helt andet spor. Denne bog fortæller om 9 menneskeliv fx Kasse-Gerda, med den store barm og et særligt tag på en besætning, der gifter sig med en ældre bondemand. Else, der arver en stor sum penge og mirakuløst bliver smukkere og smukkere med alderen. Den lidt selvoptagede forfatter Jan, der lider af skriveblokering eller den lidt for fartglade Erslund, der kører dødskørsel over diget og rammer landbetjentens bil.
Fine nuancerede beskrivelser af naturen og dagligdagen i et lille samfund, hvor alle kender alle. Det er relationerne, det nære og dagligdags, der fylder og de almenmenneskelige betragtninger om stort og småt giver næring til de ni små dagligdags-nedslag.
Den velskrevne Som dagene er har samme stemning og tone, men følger den samme familie gennem et helt liv.