Books / fiction / digte

Afbrudt, pludselig,


Description


Eksperimenterende digte med et samfundskritisk indhold, hvor form og sprog er i fokus.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Jan. 2015

By

By

Thomas Ry Andersen

d. 14. Jan. 2015

Eksperimenterende digte til de meget kræsne lyriklæsere og til de læsere, der ønsker at følge Rasmus Halling Nielsens vidunderligt vildtvoksende forfatterskab.

Rasmus Halling Nielsen gentager ofte ord og sætninger, fx: "for civil lidelse karakteriseret ofte/for civil lidelse karakteriseret ofte/ uorganiserede grupper,/ uorganiserede grupper, hvad der/ er tænkt på/ hvad der er tænkt på". På forlagets hjemmeside kan man læse, at nærværende bog "placerer sig midt i opstanden, en deltagende skrift, der ikke beretter om begivenheden, men sætter musik til den med buzzwords, flows og afbrydelser. Ordene er skiftevis "sammenhængende", skiftevis spatierede, som massens puls." Halling Nielsen (f.1983) blev færdig på forfatterskolen i 2011 og har siden været yderst produktiv med udgivelser af privattryk, pdf-bøger, utallige hæfter og digtsamlinger, fx den eksperimenterende Vi elsker maskiner.

Bogen har ingen handling i gængs forstand, i stedet er sproget, tegnsætningen og formen i fokus. Jeg opfatter dog en tydelig samfundskritik, en meget anderledes læseoplevelse.

Halling Nielsen er helt sin egen og umulig at sætte i bås. Af yngre digtere kan han evt. sammenlignes med Rasmus Nikolajsen, der også har en eksperimenterende tilgang til sproget. Inspirationen fra fx Hans-Jørgen Nielsens systemdigtning er nærliggende.



Information and editions