Books / fiction for children / spænding

Afrika


Description


Tegneserie. Dario Ferrer tager journalisten Charlotte med på en mission i den afrikanske vildmark. Her gør de en opsigtsvækkende opdagelse, og snart er de selv det jagede vilt.

Reviews (3)


The libraries' assessment

2007

By

By

Steffen Kronborg

2007

Hermanns tegneserier kan læses med lige stor fornøjelse af unge og voksne. Tegnerens store fanskare vil ikke blive skuffet over hans nye udspil.

Dario Ferrer arbejder i et afrikansk vildtreservat, hvor han forsøger at beskytte især næsehornene mod krybskytter. En dag ankommer journalisten Charlotte til Darios vildtstation for at lave en reportage om krybskytterne, og han tager hende modstræbende med på en mission. Her støder de på en landsby, som er sønderbombet af regeringsstyrkerne, og pludselig er de selv det jagede vildt. Regeringen vil for enhver pris undgå vidner til massakren på oprørerne, og snart har Dario og Charlotte en professionel lejemorder i hælene på deres flugt gennem den afrikanske vildmark. Hermanns formidable sideopbygninger, hans åndeløst smukke Afrika-billeder og hans eminente direkte farvelægning formidler den elementært spændende historie med klare politiske overtoner på overlegen vis. Klassisk Hermann - endnu en gang.

En af Hermanns bedste serier er Vandisandi fra 1998. Nu er tegneren atter tilbage i det mørke Afrika, og denne gang er det ikke mindre spændende end i 1998.

Hermann har for nylig skiftet dansk udgiver, og hans tegneserier udsendes nu i solid hardcoverindbinding. Det fortjener de også, ikke mindst det nye album, som helt sikkert vil blive læst adskillige gange.


Weekendavisen

d. 25. Jan. 2008

By

By

Christopher Arzrouni

d. 25. Jan. 2008


Strip!

Nr. 40 (2007)

By

By

Lasse Holm

Nr. 40 (2007)