Books / fiction / roman

Afskedshuset


Description


En ung mand findes død i forældrenes hjem. Er det en ulykke, selvmord eller en forbrydelse? Agnes knokler på for at få sat gang i efterforskningen. Ottende bog i serien om Agnes Hillstrøm. For læsere af realistiske, danske krimier.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Sep. 2022

By

By

Martin Minka Jensen

d. 30. Sep. 2022

En ung mand findes død i forældrenes hjem. Er det en ulykke, selvmord eller en forbrydelse? Agnes knokler på for at få sat gang i efterforskningen. Ottende bog i serien om Agnes Hillstrøm. For læsere af realistiske, danske krimier.

8. og 9. bog i Lars Kjædegaards serie om efterforskeren Agnes Hillstrøm. Denne gang blandes fortiden sammen med hendes og assistenten Ottos efterforskning af forskellige sager. I "Afskedshuset" presser Agnes og Otto på for at få startet en drabsefterforskning, da en ung mand er fundet død i sine forældres hjem. Samtidig er den mand, der kørte Agnes' søn ihjel, flygtet til Skt. Petersborg i Rusland. Her slår han fortsat sine folder i den kriminelle underverden, men vil gerne tilbage til Danmark. Agnes er klar på konfrontation. I "Den sidste tilgivelse", får Agnes endelig skovlen under manden, der kørte hendes søn ihjel. Han dømmes og fængsles, men han har ikke tænkt sig at afsone sine straf. Det bliver til en flugtaktion. Imens arbejder Agnes og Otto på en drabssag i Hillerød. Hævnfølelsen vågner igen op hos Agnes, der pludselig ser sig selv i et virvar af følelser og handlinger.

Velskrevet og spændende del af en vellykket serie. Den personlige historie om efterforsker Agnes Hillstrøm, iblandet nye mordsager, giver læsere af serien endnu en dimension til deres læsning. Det er et psykologisk, medrivende drama, der rummer uhygge.

Agnes Hillstrøm-serien minder om tv-serien "Rejseholdet" og er et godt alternativ til Kirsten Holsts gamle krimier.