Det centrale tema i Knud Holsts nye digtsamling Afstande, sammenstød er forholdet mellem to mennesker og dets gradvise opløsning. Med motiver hentet fra drømmen/mareridtet, naturen oghverdagen beskrives under skiftende synsvinkler (fortid/nutid) kærlighedens gradvise forlis og de psykologiske følger heraf: savn, bitterhed, resignation. Bogen er sammenstillet af stilistisk megetforskelligartede tekster, der spænder fra tressermodemismens tætte billedforløb til mere fortællende og fabulerende tekster. Derved ligner den Udstedsdigte (1976). Der er ikke noget kompositoriskprincip, som holder digtene sammen, deres styrke ligger i de enkelte digtes sproglige energi og præcision. Digtene kan læses som generationen af 40-årige mænds forsøg på at indkredse de mekanismer,der får ægteskabet til at smuldre. Læst sådan må bogen henvende sig til en bred lånerskare. Letlæselig typografi.
