Games / computergames

Age of wonders - planetfall


Description


Strategispil. Turbaseret strategispil. Opbyg din egen koloni i et sci-fi-univers som én af 6 meget forskellige racer. Du skal udforske omgivelserne, udvide din koloni, samle ressourcer, forske i nye teknologier og nedkæmpe fjender.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Aug. 2019

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 6. Aug. 2019

Flot og omfattende sci-fi-strategispil i den kendte "Age of wonders"-serie - for unge fra 14 år og voksne.

Det første "Age of wonders"-spil udkom i 1999, og det 4. i 2014. Mens seriens 4 tidligere titler udspillede sig i fantasy-universer, foregår det nyeste i et sci-fi-univers. Spillet er et turbaseret 4X-strategispil - d.v.s. at hovedvægten er lagt på: explore (udforske omgivelserne), expand (opbygge en militær koloni), exploit (udnytte ressourcer) og exterminate (nedkæmpe fjender). Man kan vælge imellem 6 forskellige racer, med hver deres unikke våben, enheder og teknologi. Man kan spille kampagne med 13 missioner, enkeltscenarier eller multiplayer online (2-8 spillere). Scenarierne kan spilles af 1-12 spillere på samme controller.

Spillet er uhyre omfattende, og det kræver mange taktiske overvejelser at lægge en succesrig strategi. Via et "Technology Tree" vælger man løbende at researche teknologier, som har stor betydning for koloniens udvikling og overlevelsesevne. I mødet med fremmede kan man ofte vælge imellem at skabe alliancer eller at kæmpe. Ved hver kamp kan man vælge manuel eller CPU-styret kamp. Grafikken er flot og detaljeret. Spillet kan virke ret uoverskueligt i starten, men der er en fin tutorial. Styringen af komplicerede strategispil er generelt nemmere på pc end på konsol, men dette spil fungerer overraskende godt. PEGI: 16 med ikon for vold.

Spillet er en god blanding af serierne "Civilization" og "X-Com". De tidligere spil i "Age of wonders"-serien udkom kun til pc.