"I Pierette Ensemble arbejder de både med fri improvisation og det nedskrevne og arrangerede. Kjær har komponeret to af numrene, Bisgaard har komponeret tre numre mens der er tre impronumre. Musikken kan måske forstås lodret? Det er udfordrende musik. Musik hvor hver enkelt musiker har sine øjeblikke. Diers' pulserende percussion, Bévorts bevægende basklarinet, Bisgaards elegante piano og Kjærs udfordrende altsax er sammen med de to engelske strygeres sans for fortællinger et spændende setup. Akrostik er muligvis ikke det lettest tilgængelige. Til gengæld er det musik med dybde og fantasi nok til mange lytninger".