Books / fiction for children / roman

Aktion Havfrue


Description


Drengen Nor opdager en dag en smuk havfrue i fryseren hos den lokale købmand i Gilleleje, men han er ikke den eneste, der er interesseret i hende. Det bliver en hæsblæsende jagt for at redde hende. For 10-13-årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Feb. 2024

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 16. Feb. 2024

Drengen Nor opdager en dag en smuk havfrue i fryseren hos den lokale købmand i Gilleleje, men han er ikke den eneste, der er interesseret i hende. Det bliver en hæsblæsende jagt for at redde hende. For 10-13-årige.

Nors forældre er influencere, og de har gjort deres perfekte familieliv til en god forretning. Nor får masser af sponsorgaver, og hans forældre filmer næsten alt, hvad han foretager sig. En dag ser han en havfrue i fryseren hos købmanden, men der er desværre også en anden, som har fået øje på hende. Marlin Hvalsø, som er direktør for Øresundsakvariet, vil have havfruen til sin samling - død eller levende. Nor kaster sig ud i en hektisk kamp for at redde havfruen og få hende tilbage i havet. Ellen Holmboe har skrevet en del andre børnebøger, bl.a. Gys fra Gilleleje.

Spændende og eventyrlig historie, som inddrager myten om havfruer, der tryllebinder sømænd med deres sang. Bogen rammer meget godt nutidens tendens til at filme alt og dele det på de sociale medier i den evige jagt på flest likes. Selvom Nors forældres jagt på det perfekte familieliv virker ret overdrevet, kan de fleste nok genkende elementer fra deres omgivelser. Historien slutter lidt uforløst. Teksten er nogenlunde letlæselig, med korte kapitler og stor linjeafstand. Sproget er nutidigt og med en del dialog. Forsiden med en havfrue under en båd skal nok lokke læsere til.

Andre bøger om havfruer er: Havets tåreAlt godt fra havet, Alt godt fra havet og serien “Havfrueskolen"Andre bøger om havfruer er: Havets tåre, og serien “Havfrueskolen".