Aldrig kun til pynt : et søster-manifest

Bearbejdet og letlæst udgave af Aldrig kun til pynt, debatbogen fra 2018, hvor den unge forfatter satte et skarpt kritisk lys på en sexistisk og nedværdigende gymnasiekultur. For 15-25-årige med læsevanskeligheder og deres forældre.

Anja Leighton beskriver en gymnasie- og ungekultur, der er krænkende og et udtryk for en ringeagt for piger. Hun beskriver de såkaldte puttemiddage, hvor man som ung kvindelig 1. g'er skal gøre sig fortjent til at deltage og opvarte ved fester for 3. g's drenge. Et ydmygende setup, som hun på et tidspunkt bliver bevidst om, siger fra og skifter gymnasium. Hun satte ved udgivelsen en nyfeministisk debat i gang og var en del i medierne. Bogen er omskrevet og bearbejdet, så den er nede på lix 17. MP3 skive bagerst i bogen, og QR- kode forrest giver begge en højtlæsning af teksten. Stor skrifttype, åben opsætning af siderne og enkelte orddelinger.

Som de øvrige i samme serie er bearbejdningen af en kvalitet, så bogen fremstår som et helstøbt værk i sig selv, samtidig med, at den er tro mod forlægget. Bogen er udover beskrivelsen af en usympatisk gymnasiekultur også et nyfeministisk debatindlæg.

Feminisme har tidligere været et emne i serien "Fag-let" i Solo (mp3).

Read the full assessment

En feministisk kamp for ligestilling og accept af kvinder. Fortrinsvis for 14-19-årige piger.

Anja Leighton kom i efteråret 2018 i medierne, da hun kritiserede begrebet "puttemiddage", der pådutter gymnasieelever at gennemgå seksuelt krænkende ritualer. I denne bog uddyber hun de holdninger, hun stod frem i medierne med. Hun ønsker med bogen at give et realistisk billede af, hvordan det er at være ung kvinde i dag, men det er også en bog for de drenge, der ikke har lyst til at være drenge, på den måde som det kræves i dag. Anja beskriver sine egne oplevelser omkring puttemiddage, og hvordan hun giver den max gas, så hun kan imponere drengene fra 3g for at blive en del af indercirklen i gymnasiet. Men som tiden går, begynder hun at reflektere over ritualerne, hvorefter hun beslutter sig for at tage kampen op mod kvindefornedrelsen. Der gøres rede for Janteloven, voldtægtskultur og begreber som "mansplaining" og "slutshaming".

Sproget er udpræget ungt og fungerer godt. Anja fremstår stærk og viljefast - ikke kun på egne vegne, men på vegne af alle de unge kvinder, der oplever kvindehad og diskriminering. Hun formår at hæve bogen op fra blot at være en udstilling af egne oplevelser, til at tale på vegne af en hel generation af unge kvinder.

Bogen kan sammenlignes med Jenteloven, der også opfordrer kvinder til at stå sammen og sige fra, så den herskende kultur kan ændres.

Read the full assessment