Stivhed i nakken kan ifølge SR give mange følgevirkninger, f.ex. hovedpine, rygsmerter, indlæringsbesvær. Han giver anvisning på 5 enkle isometriske øvelser (med variationer) plus strækøvelsertil at lindre eller afhjælpe nakkestivheden. SR forklarer, hvilke symptomer øvelserne kan bruges på, og hvem der er mest udsat. Øvelserne vises alle med sort/hvide fotos. Derefter forklares hvorforøvelserne virker, sammenhængen mellem stress og nakkestivhed, og hvor man får yderligere hjælp. SR er uddannet i Rolfing, KST (kraniosakral terapi) og har selv udviklet ALT(ansigtsløftningsteknik). Han er amerikaner, bosat i DK og er bl.a. medforfatter til Lawrence, Ronald M.: Knoglemassage, 1984. Aldrig mere... er let at gå til, og SR er overbevisende i sinargumentation, så alt i alt en indbydende bog om et emne, der ikke findes meget om i forvejen.