Mads er begyndt at øve sig i at slås sammen med sine venner. Han får et adrenalinkick ud af at være midt i slåskampen. Hvad siger hans forældre til, at han kommer hjem med en blodtud, og hvordan reagerer Mads, da han bliver provokeret til en fest? For 13-17-årige.
Mads og hans venner er begyndt at se videoer af folk, der slås og får tæv, hvilket giver dem lyst til selv at prøve. Noah lærer Mads flere tricks og tre regler for at vinde en slåskamp: slå først, bevar roen, og vær ikke bange. Mads begynder også at træne dagligt, da han vil være lige så stærk som sine jævnaldrende. Han føler, at han bliver mere modig og er klar til at vise, hvem han er. Bogen indgår i serien “Læsebar". Bogen er kapitelinddelt og har lix 14.
"Alfa" er en velkomponeret og spændende fortælling. Beskrivelserne af Mads midt i slåskampene er levende og medrivende. Man kommer helt tæt på, hvilket afspejles i titlen på første kapitel: “Smagen af jern". Bogen skildrer flot Mads’ udvikling gennem historien og hans søgen efter identitet og manddom. En rørende scene udspiller sig mellem Mads og hans lillesøster, da de sammen afprøver den gamle trampolin, som repræsenterer deres fælles barndom.
Andre bøger om samme emne er HopGangsta og GangstaAndre bøger om samme emne er Hop og .