Romanen taler direkte til piger i 13-16 års alderen, gode læsere med empati og interesse for verden omkring os; men den kan også udmærket læses af voksne, der søger noget god underholdning med indhold.
Harrington er skuespilforfatter, og dette er hendes debutroman. Alice på snart 15 er hovedperson, hun bor med forældrene, Matt og Angie og lillesøster Ellie på 8 i en mindre by i USA. De er så kønne og perfekte, at man som læser tror at sidde med en ordinær klichefyldt ungdomsroman. Men det gør man faktisk ikke. Matt har netop meldt sig til ingeniørtropperne for at blive indkaldt til krigen i Irak og beder "hans piger" om breve. Da Angie anklager ham for at finde det hele lidt for romantisk, og han indrømmer, rammes det første ømme nationale punkt. Matt rejser, og Alice må både få lillesøster i skole og lave mad, mens Angie klamrer sig til jobbet. Da Matt så først er savnet og derefter findes dræbt, træder alle i karakter. Alice oplever lillebyens og skolens krav, og vi hører undervejs om bedstemoderen og hendes morgensmadsrestaurant, Alices bedste ven, nabodrengen Harry og gæve onkel Eddie, alle er gode figurer i en velfungerende underholdningsroman. Naturligvis er afslutningen sentimental, men troværdigheden holder. Det er et godt billede af en ung, der oplever et stort tab på et svært tidspunkt i sit liv.
Skal der trækkes paralleller til danske relationer, må vi nærmest tænke Hvidstengruppen.
Gedigen underholdning med enkel og relevant eftertanke.