Books / fiction / roman


Description


Den unge Alice forlader sin familie og rejser igennem den hårde brasilianske virkelighed for til sidst at møde kærligheden. Med sig har hun en taske og en masse sår på sjælen, som har svært ved at hele.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 23. Oct. 2015

By

By

Marion Tirsgaard

d. 23. Oct. 2015

Vemodig skæbnefortælling om brasilianske Alice, der forlader sin familie og rejser igennem en hård virkelighed for til sidst at møde kærligheden. Til læsere af sydamerikansk litteratur.

Alice vokser op i et fattig hjem på den brasilianske højslette. Faren er kærlig, men flygtig. Moren hårdhændet og fraværende. Da Alice som teenager beslutter sig for at stikke af hjemmefra og begiver sig ud på en lang dannelsesrejse, har hun en masse sår på sjælen. Sår, der trods mødet med kærligheden og et nyt hjemland, har svært ved at hele. Cida de Souza Schmidt-Madsen, der er antropolog og videojournalist, debuterer med denne roman, der foregår i samme region i Nordøstbrasilien, hvor hun selv er vokset op. Forfatteren er nu bosat i Danmark.

Gennem en række stilfærdige nedslag i Alices opvækst og dannelsesrejse, støbes en fin autentisk skæbnefortælling sammen om en pige, der er blevet svigtet og som ikke formår at undslippe fortiden. Den underliggende vemodige tone, der er i romanen, gør bogen både nærværende og fængende. Det er en udmærket debutroman, der lover godt for et forhåbentligt kommende forfatterskab.

Romanen har lidt af samme vemod og kortfattethed over sig, som den chilenske forfatter Rivera Leteliers Pigen der fortalte film.


Jyllands-posten

d. 28. Dec. 2015

By

By

Jon Helt Haarder

d. 28. Dec. 2015


Politiken

d. 15. Nov. 2015

By

By

Lise Garsdal

d. 15. Nov. 2015