Vær med på sidelinjen når alkoholikeren Søren Geckler fortæller om sin vej til at blive tørlagt alkoholiker. For interesserede i behandling af alkoholafhængighed.
Som trediveårig erkender forfatteren over for sig selv, at han har et andet forhold til alkohol end sin omgangskreds. Men først to år senere opsøger han alkoholambulatoriet. Som 37-årig kommer han i syv uger i behandling på en nedlagt gård nord for Vordingborg og efterfølgende går han til AA-møder i København i Ryesgade 107. I bogen fortæller han om de mange skæbner han møder her, hvordan nogen bliver ved med at hænge i fortiden, nogen begår selvmord og andre bliver ved med at komme til møderne, selvom de har været ædru i over 10 år. Læseren får også en indføring i AA, hvordan det startede, hvordan forskellige lande og mødesteder griber behandlingen an og hvordan Gud spiller en rolle i behandlingen.
En velskrevet bog med mange litterære referencer og spændende fortællinger om de mange skæbner forfatteren møder i sin behandling. Bogen er en personlig beretning om at blive tørlagt alkoholiker og den er skrevet på en måde, så den ikke bliver privat.
Bogen er som at læse en kortere udgave af BarManden i flasken, hvor den private fortælling er taget ud. I Manden i flasken får læseren også en personlig fortælling om at være afhængig af alkoholBogen er som at læse en kortere udgave af Bar, hvor den private fortælling er taget ud. I får læseren også en personlig fortælling om at være afhængig af alkohol.