Alkymiens rose

Med dette album er Hugo Pratt begyndt at udsende sine nye værker direkte i farver. Den afdæmpede farvelægning betyder dog ingen landvinding for det færdige resultat, som stadig primært hævdersig i kraft af kontrasten mellem mørke og lyse flader. Det er i akvarellerne, Pratts evner som farvekunstner rigtigt kommer til deres ret, og denne del af talentet giver det nye album heldigvismange eksempler på via en 16 sider lang præsentation af Schweiz' kantoner i tekst og billeder. En ren nydelse for øjet. Langt mere problematisk er imidlertid indholdet i fortællingen om CortoMaltese i Schweiz. Pratts sikre stregføring og mange visuelt overbevisende enkeltscener opvejer til en vis grad det forhold, at tegneren tilsyneladende har glemt, hvordan man tegner baggrunde ogkulisser. Men hvad værre er: Pratt har åbenbart også ganske glemt seriemediets første krav: en god historie. Et par småfilosoftske diskussioner og nogle henvisninger til verdenslitteraturen skaberingen fortælling - hellerikke selv om åndfuldhederne sættes ind i en drømme/fantasi-ramme, som angiveligt skulle handle om jagten på den hellige gral. Den tynde historie vil helt sikkert skuffe demange unge og voksne Corto Maltese-fans, som er vant til mere næringsrig kost fra Pratts side.

Read the full assessment

Dette album er mere end en tegneserie. Det indledes med en orientering om C.M.s relationer til Schweiz, et stort kort over landet med de 24 kantoner og 8 opslag, hvor hver kanton præsentereshistorisk og kulturelt. Disse præsentationer ledsages af lette akvareller, hvor H. Pratt har muntret sig med at tegne egnsdragter og karakteristiske bygninger eller landskaber. Alt fra 1924.Derefter tegneserien, hvori Corto Maltese igen besøger landet og forfatteren Hermann Hesse. Her føres han ind i en imaginær verden, hvor han møder skikkelser fra en for de fleste danskere fremmedfortids åndsverden. Bl.a. møder C.M. ridder Klingsor, der pålægger Corto opgaven, at hente alkymiens rose på en borg. Undervejs demonstrerer han sin frygtløshed ved at danse med de døde og drikkeaf det evige livs kilde m.m. inden han sættes for djævelens domstol og frikendes. Teksten er et sammensurium af floskler, gåder og mystisk tale. Historien er Hugo Pratts temmelig uinteressanteflirt med trolddomsgenren.Tegningerne er farvelagt i blege især grønne, gule og rosa farver, større og noget grovere (kun 3 striber pr. side). De besidder stadig en helt personlig charme og stil,der især henvender sig til et voksent publikum.

Read the full assessment