Alle floder til havet

I fjerde bind af forfatterparrets irske historiefortælling er de nået frem til de kritiske år 1844-46, hvor en løsrivelsesbevægelse bliver slået hårdt ned af den engelske besættelsesmagt. Samtidig rammes landets hovedernæringskilde, kartoflen, af en svampesygdom, som resulterer i en katastrofal hungersnød. Begge begivenheder fører til en massiv udvandring, som halverer landets befolkning i løbet af få år. Dette kapitel af Irlands historie genfortælles ved hjælp af et prototypisk persongalleri fra den lille landsby Ballynockanor. Fiktionen er åbenbar, men når romanskrivning som her udføres som et professionelt teamwork, synes jeg, den historiske reference kommer til at stå i vejen for romanens indre liv og spænding. Erfaringen viser imidlertid, at der er mange læsere til denne type programlitteratur i almindelighed og til Thoenernes version i særdeleshed.

Read the full assessment