Alle hånde uhyrer

Adèle-serien er for unge og (især) for voksne.

12 år er der gået, siden serien om Adèle Blanc-Sec sidst blev oversat til dansk, men nu foreligger det hidtil uoversatte bind 9 i en flot værkudgave sammen med genudgivelser af seriens 8 første bind. Stadig mangler dog det (måske) afsluttende bind 10, som heller ikke er udkommet på fransk endnu. Genudgivelsen af de 8 bind er en god idé af flere grunde. Dels har Tardis banebrydende og stærkt originale serie i lang tid været utilgængelig på det danske marked, dels er kendskabet til begivenhederne i de tidligere bind afgørende for forståelsen af indholdet i det nye bind 9. Persongalleriet er gennemgående i hele serien, så hvis læseren vil have en chance for at følge med i den indviklede intrige, er han/hun nødt til at have de tidligere bind nogenlunde præsent i hukommelsen. Med mindre man da blot vælger at se de enkelte bind i serien som virtuose variationer over forfatterens leg med den kulørte kioskromans genrerammer.

Tardi fremstår i dag som en af den moderne europæiske tegneseries ubestridte mestre, og serien om Adèle Blanc-Sec er fortsat hans hovedværk. Serien er inspireret af Edgar Jacobs' Blake og Mortimer og har selv leveret inspiration til talrige nyere serier, bl.a. Dick Herrison af Didier Savard.

Adèle Blanc-Sec-serien er både intelligent, vittig og underholdende. De første bind i serien har for nylig dannet grundlag for en spillefilm af instruktøren Luc Besson.

Read the full assessment

Med dette album i hånden opdager man lige pludselig, hvor meget man egentlig har gået og savnet en lille trutmundede pige ved navn Adéle. Det er hende med de særdeles ekstraordinæreoplevelser, skabt for næsten tyve år siden af tegneren Tardi. Hun er en af tegneseriens mest sælsomme hovedpersoner, meget lidt køn og altid med et usædvanligt surmulende fjæs vandrer hun rundt iet Paris fra omkring 1. verdenskrig. Ganske vist oplevede hun ikke krigen, fordi hun var nedfrosset, men nu er krigen slut og hun er på banen igen. Adéle Blanc-Sec's verden er en skøn blanding afmærkelige personer og sælsomme uhyrer, der taler og handler som i en mareridtsagtig drøm, særpræget og underfundigt, spændende og fascinerende. Tardi formelig leger sig igennem denne historie medmasser af tråde og henvisninger til de seks forrige album og sin øvrige produktion, og ligeledes sender han en del referencer til andre kollegaer. Et referat vil næppe yde historien retfærdighed,dog kan det oplyses, at detdrejer sig i høj grad om de bamdomstraumer, de fleste af os slæber rundt på. Her tydeliggjort i Tardi's originale streg med alle hånde uhyrer. Et flot og fascinerendealbum, som hovedsageligt henvender sig til en voksen læserskare.

Read the full assessment

10 år efter udgivelsen af bd. 6 i Adéle-serien: Vanskabningen fra Saint-Martin-kanalen, følger nu omsider fortsættelsen og afslutningen på den afbrudte beretning. Her får vi løsningen påmysteriet om den røde kæmpeblæksprutte, der spreder rædsel i Paris. Vi får at vide, hvem det er, der stræber Adéle Blanc-Sec efter livet. Vi hører om begivenhederne i Buttes-Chaumont-parken. Og vimøder en række gamle kendinge fra tidligere albums i en umådeligt indviklet og ordrig intrige, hvor det gælder om hele tiden at holde ørerne stive. Alt er kort sagt ved det gamle i dette nye skudpå stammen af Tardis ironisk distancerede pasticher over tidligere tiders roman-føljetoner. Ved siden af sin leg med fiktionen lykkes det dog også forfatteren at aflevere nogle rammende,misantropiske bemærkninger om magtforholdene i samfundet, og det gør han primært i form af en elegant turneret uhyre-metafor. Den sindrigt konstruerede intrige - med en lidt for langafslutningsscene som eneste lille skønhedsplet -formidles i Tardis umiskendelige streg. Blandingen af karikerede persontegninger og atmosfæreladede, realistiske miljøskildringer er helt unik forTardi, og selv om billedsiden denne gang er en smule mere kompakt end i tidligere albums, betegner udgivelsen et glædeligt gensyn med en af voksentegneseriens mest originale serietitler.

Read the full assessment