Books / fiction for children

Alle mine dyr


Description


Billedbog. En gammel mand tænker tilbage på de mange kæledyr, han har haft som dreng. Nu er alle dyrene døde, og det er snart mandens egen tur til at dø.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. June 2004

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 30. June 2004

Per Gammelgaard har skrevet en anderledes billedbog om kæledyr. Hovedpersonen er en gammel mand, som tænker tilbage på de kæledyr, han har haft som barn, og det er ganske mange. Omkring 20 dyr af vidt forskellig slags. Her er en slørhale, et æsel, en gris, en kamæleon, tre hunde, to katte og mange flere. De har det til fælles, at de alle er døde. En af gravhundene blev kørt over af en bil. Grisen blev spist. Schæferhunden skudt af drengens far. Kamæleonen døde klædt i sort og sådan fortsætter elendigheden. Hvert dyr har sit eget opslag, der består af en stor illustration, af drengen sammen med dyret, og ca. ½ sides tekst. På sidste opslag ser vi drengen som en gammel mand, der fortæller, at alle kæledyrene er døde, og nu er det snart hans tur til at dø. Til trods for den lidt makabre tekst er illustrationer farverige og morsomme. Drengen selv ligner mest af alt en tegneseriefigur. Ved højtlæsning vil teksten give anledning til en snak om at ingen er udødelig og her vil illustrationerne medvirke til, at det ikke bliver en sørgesang. Bogen vil være god til højtlæsning for børn i alderen 4-8 år og børn fra 9 år vil selv kunne læse teksten.