Den tidligere jockey Dick Francis præsenterer her en ny kriminalroman, hvis handling knytter sig til engelsk hestevæddeløbsmiljø. Francis benytter i sine bøger ingen gennemgående personer, men hovedpersonerne har alle til fælles at de på en eller anden måde er blevet en slags "udstødte". Her møder vi Matt Shore, en tidligere luftkaptajn som efter konflikt med flyvereglementer må ernære sig som pilot i et lille taxiflyveselskab. Under en flyvning med en berømt jockey udsættes Matts maskine for et attentat efter en nødlanding. Efter endnu et attentatforsøg mod jockeyen kommer Matt på sporet af og afslører en raffineret form for forsikringssvig. Bogen er på højde med Francis' tidligere bøger og bør anskaffes i samme eksemplartal.