Books / fiction / roman

Alt det her


Description


En kvindelig jeg-fortæller kæmper i voksenlivet med en barndom præget af en ustabil far og en utryg skoletid. Til læsere af korte romaner skrevet i et præcist og nøgternt sprog.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. May 2022

By

By

Michael Linde Larsen

d. 13. May 2022

En kvindelig jeg-fortæller kæmper i voksenlivet med en barndom præget af en ustabil far og en utryg skoletid. Til læsere af korte romaner skrevet i et præcist og nøgternt sprog.

Som voksen går en kvindelig jeg-fortæller til psykolog. På sin arbejdsplads gemmer hun sig på toilettet. Hun har problemer med tarmen og måske også med andre mennesker. Fra sit gemmested snakker hun i telefon med sin søster Eva. Sammen er de vokset op med en far, som ikke var der for sine to piger. I skolen lå jeg-fortælleren under for den dominerende og voldsomme dreng Kent. Det er et kapitel i hendes liv, som stadigvæk forfølger hende. I korte tilbageblik fortæller hun om sårbare og skelsættende episoder i opvæksten.

Det er en fin kortroman, som med en ildevarslende rød tråd beskriver en svær barndom. Sproget er konkret og de korte kapitler levner plads til megen fortolkning. Ved ikke at skrive direkte om det frygtelige og svære, bliver det næsten mere nærværende. Det korte format gør dog, at det mere er en række beskrivende brudstykker, end det er en længere roman med en fremadskridende handling. Men det fine sprog og den stærke historie med de mange nuancer og fine sansninger trækker op, og gør bogen til en god læseoplevelse.

I tematik og med sit korte format kan bogen minde om Mistet herredømmeKlokken og sengen af Henrik Einspor. Klokken og sengen af Eline Lund Fjæren beskriver også en kvindes skrøbelige sind i en kort romanI tematik og med sit korte format kan bogen minde om Mistet herredømme af Henrik Einspor. af Eline Lund Fjæren beskriver også en kvindes skrøbelige sind i en kort roman.