Eventyret om Hans og Grethe i enderækkehuset begynder med, at den 36-årige Grethe Andersen, der har et sælsomt deltidsjob på et musikbibliotek, rammes af det himmelske lys en dag i marts næste år. Derefter går alt hvad hun ønsker i øjeblikkelig opfyldelse lige fra små hverdagsønsker om nypudsede ruder og til ønsker om død og liv for Hans' konkurrent til stillingen som overordnet i bilfirmaet. Hun kan også ændre vejret eller få bragt Catherine Deneuve og Marcello Mastroianni til veje midt om natten. Hendes muligheder er tilsyneladende helt ubegrænsede, for Hans har i al fald lært så meget af sin barndoms eventyr, at han lader hende bruge sit tredie, måske sidste ønske til at ønske en uendelig masse ønsker. Hun holder sig dog som god velfærdsdansker til at forbedre familiens status, udseende og sin egen sangstemme, hvorimod hun ikke rigtig kan holde til Hans' ønsker om overdimensioneret potens, og de store ændringer i verden tør hun ikke tage stilling til, selv om det jo varfristende at ønske fred og Nixons afgang. Men er det lykken at få alt, hvad man ønsker sig? Bodelsen, der historien igennem har stukket hovedet frem med kommentarer og fikse bortforklaringer, står nu overfor at vælge sin morale, sin slutning, og han føler sig lidt flov ved den, han trods alt foretrækker. Det er en letlæst, munter lille bog, en charmerende fantasileg i realistiske kulisser. En veloplagt publikumssucces.