Music / hip hop

Alt mit shit -


Reviews (7)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2009

By

By

Thomas Tiedje

d. 21. Oct. 2009

<i>Niggeren i Slæden</i>, det gamle 8210 V. B.A.N.G.E.R.S-medlem og andedammens fremmeste svar på <i>dirty South</i>-hip hop, Marc Johnson, er tilbage med en ny skive. Den fortsætter hvor 2006-debuten "Det passer" slap i et storskrydende ego-univers. Hvor andre rappere er blevet voksne og følsomme, insisterer Johnson på at have det sjovt med stil: <i>"Hvis jeg er blevet voksen, så er jeg nok kun voksen under ansvar. Jeg må stadig gerne kaste sand i hovedet på de andre unger, og det elsker jeg. Jeg kan kun respektere, at andre folk udvikler deres horisont og lægger afstand til tidligere tider, men jeg er i gang med min helt egen udvikling"</i>, har Johnson udtalt. Hans shit består af tekster om VIP lounges, bitches og byture, hvilket sagtens kan kategoriseres som klichéfyldt distanceblænderi. Pointen er bare, at man ikke skal tage Johnson så alvorligt. Han "Bawler hele dagen", som singlen - "Ugens uundgåelige" på P3 - hedder.


Gaffa [online]

d. 7. Sep. 2009

By

By

Christian Grubert

d. 7. Sep. 2009

"Hans flow er stramt som altid, toneringerne er, som vi kender dem, og emnerne har ikke flyttet sig en millimeter. Og fordi det hele er hørt før på debuten, så sniger det ordinære sig hurtigere op på én denne gang. Efter de første fem numre, taber man mere og mere interessen. Det selvom både Joggingsættet og Piedestal er klassisk Johnson, når han er så god, som han synes at kunne blive".


DR musik

2009

By

By

Ole Jakobsen

2009

"Johnson selv får også sat nogle ting på plads. Han viser, at hiphop fra Syden snildt kan eksekveres med stil på dansk, og ikke mindst - at der ingen grund er til, at han behøver blive moden. Dansk hiphop har brug for mindst en dumsmart bawler".

Vurdering : 4/6.


Berlingske tidende

d. 25. Sep. 2009

By

By

Thomas Søie Hansen

d. 25. Sep. 2009

"Pilfinger yder sådan set en fin og stedvis rigtig interessant arbejdsindsats. Men Johnson selv, ak og ve Hans flow er stadig spøjst, men hans tekster er simpelthen ikke en pladeudgivende emcee værdig. Kort sagt handler de ikke om en skid og er tilmed uelegante på deres vej ud fra teenageværelset og ind i glemslens unådige arkivhaller".


B.T.

d. 21. Sep. 2009

By

By

Henning Høeg

d. 21. Sep. 2009

"Ligesom på en gammel Gnags-sang fornemmer man livet, duften og varmen i hvert et beat på Johnsons andet album. Manden har et flow som få og sanser, der sidder ude på hoodien. Smittende musik fra en glad mand".


Politiken

d. 21. Sep. 2009

By

By

Ditte Giese

d. 21. Sep. 2009

"Et svaghed ved Johnsons plade, og sydstatslyden generelt, er dog, at det bliver ret ensformigt. Der mangler variation på ' Alt Mit Shit...', ligesom der i øvrigt gjorde det på debutpladen for tre år siden. Det er en af den slags plader, hvor man er helt med og på og griner højt flere gange på første halvdel af pladen, mens man bliver irriteret og træt i ørerne på anden halvdel".


Ekstra bladet

d. 19. Sep. 2009

By

By

Henrik Queitsch

d. 19. Sep. 2009

"Johnson har stadig et enestående flow og er en elegant rimsmed. Desværre byder indholdssiden ikke på meget andet end bawl og ballade, og Pilfingers crunk-inspirerede produktioner tangerer også det ensformige. Ambitionerne står desværre ikke mål med det indlysende talent".

Vurdering : 3/6.



Information and editions