Books / nonfiction for children

Alt om hesten : alt om pasning og ridning af din hest


Reviews (2)


The libraries' assessment

2006

By

By

Carsten Nørby Sørensen

2006

Stor flot rigt illustreret allround opslagsbog om heste, der dog ikke helt lever op til sin lovende titel Alt om hesten. Jeg savner bl.a. et afsnit om det man nu kalder "natural horsemanship". Det som populært blev kendt som "hestehvisken", men som ikke drejer sig om at hviske søde besnærende ord til sin hest, men om at lære at bruge hestens kropssprog i en naturlig kommunikation mellem hest og menneske. Jeg leder også forgæves efter fyldig information om fx løsdriftshold af heste og om den voksende interesse for heste uden sko, såkaldte "barfodsheste". Men ellers kommer bogen fint omkring mange især traditionelle hestebegreber. Her er råd om pasning, køb af hest, hestens anatomi, sundhed og sygdom, ridelære, racer, konkurrenceridning og lidt om unghesteopdragelse. Der er også et afsnit om mere alternative hesteterapier, fx massage eller homøopati. Som praktisk eksempel forsøgte jeg mig med opslagsordet foling, et oplagt emne for mig denne sommer, hvor jeg i mit lille hestehold er blevet beriget med et smukt sort-brunt broget hingsteføl. Her har bogen kun sølle 12 linjers information, og det er for lidt for så vigtigt et område. Udmærket som hurtigt oversigtsværk, men som fagbog synes jeg mange afsnit virker lidt for overfladiske. Flotte fotos og et godt afsnit om hestens historie, men egentlig fordybelse må man altså finde andetsteds.


Politiken

d. 20. Jan. 2007

By

By

Marie Tetzlaff

d. 20. Jan. 2007