Turèll inddeler sin vampyr-gennemgang i 3 hovedafsnit: 1) Myte-vampyren, 2) Menneskevampyren og 3) Medie-vampyren. Med disse kapitler giver han et tværsnit af skiftende tiders vampyrtro,vampyrrædsel og vampyrfascination. Bogens inddeling er velvalgt og vel gennemtænkt og udøser gavmildt spændende uddrag fra historiske, litterære og filmiske kilder - i rigt mål belyst ved gamlestik og fotografier. Turèlls særegne stil afspejles også i denne bog. Men langt mere afdæmpet, med en uimodståelig UNDERSTATEMENT i sin behandling af emnet. Selv om han anser det for overflødigt atdokumentere sine kilder, ville jeg gætte på, at han har intimt kendskab til VEM VAR DRACULA? AV RAYMOND T.McNALLY OCH RADU FLORESCO, 1973, MASTERS, ANTHONY: THE NATURE HISTORY OF THE VAMPIRE, 1972samt RONAY, GABRIEL: DRACULAMYTEN, 1974 (lektørudt. 74.18.86). Jeg kan varmt anbefale denne underholdende, grinagtige og hårrejsende vampyrismens historiske billedbog til alle bibliotekstyper. Jegtror ikke, den skal stå ibørnebiblioteket, men ungdommelige lånere vil kunne have gruelig fornøjelse af den.