Alvidende fortællinger

Med Lundbyes optagethed af den indianske tanke og med (navnlig partier af) Jonas-trilogien som baggrund er det ganske konsekvent, at han nu spiller ud med en ren samling myter/fantastiskefortællinger. Det er altså fortællinger, der på en eller anden måde vil være universelle - eller alvidende. Nogle af fortællingerne bevæger sig uden for kendt tid og rum, i "mystisk tid" (f.eks."Urka og Beluga") - eller årmillionerne kan fyge forbi som i "Tintorea, Tintorea", hvor en purung abelone-fisker belæres af en hvidhaj i en af samlingens bedst fungerende historier. Andre historierudspilles i nutid eller præcist angivet tid (også fremtid), og her er det Lundbyes greb, at disse historier så at sige åbner sig nedad mod myten, mod urgamle forestillinger, mod universellesammenhænge. Min favorit i denne gruppe er "Manden som drog ud i verden for at finde ensomheden", fordi den er en såvel traditionsbevidst som original gennemspilning af sit tema. Andre historierforekommer mig noget forvillede, i for høj grad insisterende på at demonstrere sammenhænge, hvorved de bliver postulerende eller får skitsens tydelige skelet. Men som helhed et konsekvent ogspændende bidrag til et nutidsforfatterskab med dybe rødder og frodig udvikling.

Read the full assessment