Books / fiction for children / roman

Alvin og vasen


Description


Oldefar skal flytte. Alvin og hans far hjælper med at sortere hans ting. På loftet finder Alvin en vase med en trist løve. Vasen er lidt itu.På vej hjem finder de den manglende fod, og da vasen bliver limet på et museum, bliver løven glad - og Alvin bliver tilbudt 100.000 kr. for den. Skal han sælge vasen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Mar. 2012

By

By

Karsten Boll

d. 16. Mar. 2012

I Billebøgerne - Alvin-serien er kommet endnu en begynderlæsningsbog til den første læsetræning. Bogens appellerende forside og øvrige illustrationer af Jesper Tom-Petersen skal nok fange målgruppen.

Oldefar skal flytte på plejehjem, og derfor skal han af med mange af sine ejendele. Under dette arbejde finder Alvin en vase med et løvemotiv på loftet. Løven mangler en pote og ser trist ud. Oldefar giver Alvin lov til at beholde vasen. Oldefar drømte som ung om at komme til Afrika og se løverne i det fri. Alvin finder det manglende skår, og de får restaureret vasen på et museum, som gerne vil købe vasen. Museet byder 100.000 kr. Efter en nats betænkningstid sælger Alvin vasen, så hele familien kan komme på tur til Afrika. Sproget (lix 05) er dialogrigt og letflydende og illustrationerne understøtter på bedste vis handlingen.

En helstøbt læsetræningshistorie, hvor den læsepædagogiske bearbejdelse ikke går ud over historien. Hans Chr. Hansen, Per Gammelgaard og Per Østergaard har samme egenskaber.

Fin læsetræningshistorie for de 6-7-årige, en oplagt anskaffelse til såvel børnebiblioteket som skolernes læringscentre.