Seriemorderen Alvina Knightly har mistet alt. Penge, status og kærligheden. Men hun har en plan: 1) blive veninde med kendt influencer, 2) dræbe influencer, 3) gifte sig med hendes stenrige mand, 4) slå ham ihjel. Rablende vanvittig chick lit og 3. del i serien "Alvina" for voksne læsere af sjove bøger.
Alvina er tilbage i London. Hun har ikke flere penge og skal bare lige finde kræfterne til et sidste mord eller 2. Først skal hun blive veninde med den smukke influencer, Tiffany, hvilket kræver en større mental omstilling til et bæredygtigt liv i kosmisk balance. Men kan man overhovedet dræbe sin bedste veninde? Alvina har huskesedlen klar. Når Tiffany er ryddet af vejen, skal hendes stenrige mand forføres, så Alvina kan få fat i alle hans penge. Men både hendes sindssyge mor, trangen til hurtige udløsninger og fortidens spøgelser forstyrrer konstant hendes planer.
Alt er over-the-top i denne roman og den vanvittige hovedperson har overraskende nok fundet et ekstra 6. gear for sine maniske udfoldelser uanset om det handler om shopping, orgasmer eller bestialske drab. Anderledes, vanvittig og hysterisk afslutning på trilogien, der starter med Alvina - skyggesøster. Serien bør læses i rækkefølge for at kunne følge med i hovedpersonens voksende vanvid.
Kast dig også ud i den knapt så vanvittige, danske Djævelens advokat af Sanne Udsen.