American utopia

"David Byrne's first true solo album in 14 years is daring and open-hearted. The risks Byrne takes on these songs, however, too often feel clumsy or gaudy ... Despite his reputation as one of rock's great thinkers, Byrne has never sounded more like a stoned teenager staring at the clouds and spit-balling deep thoughts about the universe".

Read review

"For those of us accustomed to thinking of David Byrne as an articulator of American anxiety - his band Talking Heads filled the late 70s and 80s with jittery art disguised as pop - his latest album, American Utopia, requires some readjustment".

Read review

"["American Utopia"] er et legesygt album om, hvad vi gør, når verden ramler ... På åbningsnummeret, 'I Dance Like This', lægger [Byrne] ud i et lidt uvant blidt og sårbart leje, men stopper sig selv og lader klaver og melankoli forvandle til et hårdt elektronisk beat, der fungerer som påmindelse om, at noget er galt ... ' American Utopia' er en idiosynkratisk og mærkelig plade. Uden at skulle bevise noget medbringer Byrne et voldsomt talent og et fromt ønske om at bidrage lidt til verden. Titlen, 'American Utopia', peger på, at Byrne godt ved, at han drømmer, men pladen vil også ved at stille underlige spørgsmål til det velkendte give plads til nye erkendelser. Om det lykkes, ved jeg ikke lige, men han laver stadig vital musik ... Byrne mestrer den ædle kunst at bruge problemets energi til at skabe noget godt, en fest. Det måske bedste nummer på pladen er 'This Is That', en ballade med klokkespil, cembalo og en intimitet og inderlighed, man ikke så tit hører hos Byrne".

Read review

"Sangeren turnerer med foredrag, hvor han fokuserer på positive vinkler. Det kan lune i en tid, som mange opfatter som mismodets vinter for verdensudviklingen. Der er attraktive alternativer lige for næsen af os, og man spotter dem ved at skrue på sin egen virkelighedsopfattelse. Sådan kan "Every Day is a Miracle" i hvert fald tolkes. Det er et af de mest funky verdensmusiknumre på det nye album, hvor man er i suverænt selskab med en af rockens mest karakteristiske stemmer. Vokalen har stadig rigeligt med ungdommelig glød (...) og det rytmisk huggende refræn minder om gamle, opløftende træffere med legendariske Talking Heads ... Det er en hoppende optimist af en sang, velegnet til at skabe postyr ved sommerens Roskilde Festival. Det samme gælder den excentrisk vittige "It's Not Dark Up Here" og festoriginalen "Everybody's Coming to My House" ... Men her stopper festen, kan man sige, for "American Utopia" hører ikke til David Byrnes mesterværker ... Men (...) burde(...)fremtvinge både skæve og brede smil hos den opmærksomme lytter".

Read review

"Den 65-årige musiker, forfatter og cykelentusiast har for nylig rejst rundt med foredraget »Reasons To Be Cheerful«, der fremhæver positive eksempler på fremskridt rundt omkring i verden. Og nu følger så albummet »American Utopia«, der ganske vist tegner et dystert portræt af den tid, vi lever i, men som samtidig forsøger at indgyde håb og på en eller anden måde finde mening i al galskaben. Som sådan er der tale om et noget mere opbyggeligt udgangspunkt end det, David Byrne skabte sit navn på som frontfigur i Talking Heads tilbage i 1970erne og 1980erne, hvor parolen hed »Stop Making Sense«, og hans anspændte stemme og fremtoning syntes at spejle det moderne menneskes fremmedgørelse i mødet med det senkapitalistiske samfund. På »American Utopia« går David Byrne i den helt anden grøft og insisterer ligefrem på, at »Everyday Is A Miracle« på den caribisk vuggende sang af samme titel. Det lyder jo som den mest banale hallelujah-konstatering, men hey, i disse tider er detfaktiskikke helt dumt at blive mindet om det".

Read review

"In addition to long-time collaborator Brian Eno, who among other things conjures a deliciously jittery post-modern Afrobeat groove for "It's Not Dark Up Here," Byrne works with XL Records mastermind Rodaidh McDonald and electronic musician Daniel Lopatin (better known as Oneohtrix Point Never). Between them, they provide enough texture and sonic variety to keep these songs interesting, even when the lyrical conceits start to grate".