Spændende skildring af det moderne USA, hvor David Trads på personlig og lettilgængelig vis formidler den forandring og splittelse som landet er gået igennem på få år. For interesserede i amerikansk politik/samfundsforhold, og til opgavebrug fra gymnasieniveau.
Journalist og forfatter David Trads har bl.a. været chefredaktør hos Information og Nyhedsavisen, og har desuden været USA-korrespondent for Berlingske Tidende. Han har rejst og boet i USA gennem 35 år, og det er således en bevandret herre i amerikanske forhold, der i sin nye bog tager os med på et roadtrip gennem et land dybt splittet af Trump. Han genbesøger bl.a. en række lokaliteter hvor han tidligere har boet, og viser den forandring der er sket på forholdsvis få år hos de folk han tidligere har kendt. Trads tager os bl.a. med til storbyer som New York og Washington, men der er også afstikkere til provinserne i fx Pennsylvania og South Carolina.
Anderledes og meget personlig guide til det amerikanske samfund. Den er let at læse, og har en uhøjtidelig men stadig saglig indgang til emnet. Turen ned af memorylane giver os et indblik i den almindelige amerikanernes levevilkår og forhold til politikerne, og på det overordnede plan viser Trads hvorledes Trump kunne vinde valget i 2016 og måske igen i 2020.
Andre nyere bøger om samme emne er fx Krigen på Capitol HillDen 2. amerikanske borgerkrig og Den 2. amerikanske borgerkrigAndre nyere bøger om samme emne er fx Krigen på Capitol Hill og .