Books / fiction / roman

Amorina


Description


Fra 1835 og 100 år frem fortælles om hittebarnet Primus og hans slægt, som udvikler sig i takt med tidens strømninger. Fælles for dem alle er, at de har skæbnesvangre møder med Amorina, kærligheden.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 3. Nov. 2000

By

By

Helle Winther Olsen

d. 3. Nov. 2000

Svensk, stor og frodig historisk slægtsroman der foregår over ca. 100 år fra 1835 og frem, og som blander skildringen af fiktive personer med selvbiografisk stof og lader historiske personer optræde på linje med både Fanden og paven. Den foregår på Göteborg-egnen og er egentlig lille Primus' forsøg på at forstå sig selv og sit ophav. Han blev som spæd lagt i en sukkerkasse og overdraget et ældre ægtepar - dem han senere kalder farmor og farfar. Især farmor er en blændende historie- og skrønefortæller der ikke er karrig med de blodige, de frygtelige og også vidunderlige detaljer om elskov og kærlighed, om oprør og krig og om tro og druk. Hun tager heller ikke kontinuiteten så nøje, så læseren skal holde tungen lige i munden. Vi møder socialister, vækkelsesprædikanter og smuglere - også helt almindelige folk, der alle har det til fælles at de møder Amorina. Hun er symbol på Kvinden og ingen i slægten lades uberørte af mødet med kærligheden. Kærligheden er den stærkeste drift i bogen - uforandret af tidens samfundsmæssige og religiøse strømninger - og tillige bogens eget omdrejningspunkt. En roman med stor læserappel der dels giver indblik i svensk kultur og historie, dels giver et rigt og fabulerende billede af en slægt med mangfoldige talenter. På én gang varm og humoristisk, og harmdirrende dér hvor det er nødvendigt.


Information

d. 30. Nov. 2000

By

By

Torben Brostrøm

d. 30. Nov. 2000


Politiken

d. 29. Nov. 2000

By

By

Søren Vinterberg

d. 29. Nov. 2000


Jyllands-posten

d. 27. Nov. 2000

By

By

Jon Helt Haarder

d. 27. Nov. 2000


Kristeligt dagblad

d. 2. Jan. 2000

By

By

Runa J. Kähler

d. 2. Jan. 2000