Hvis definitionen på en ungdomsfilm er, at den skal handle om den første gang - ja, så er målgruppen for An education, 2009 et publikum på hovedkarakterens alder. Hvilket vil sige 16 år i fuld fart mod 17. Men filmen er så klog og nuanceret, at den henvender sig bredt til alle, der interesserer sig for moderne filmfortælling og danske instruktørers arbejde i udlandet.
London 1961. 16-årige Jenny er en opvakt pige, der spiller cello, elsker franske film og chansons og næsten er for kvik for sit småborgerlige forældrepar. Hun bliver beæret, da den noget ældre David med bil og stil bejler til hendes intellekt og ungdom. Hun lever pludselig et spændende liv med fine middage, koncerter og rejse til Paris! Og forældrene accepterer bekendtskabet og forliger sig med bryllup. Men alt er ikke i skønneste orden. Viser det sig. Den Oscar-nominerede An education viser ganske som den fine, tragikomiske Wilbur begår selvmord, 2002, hvor ubesværet Lone Scherfig kan instruere engelsktalende skuespillere. Forfatteren Nick Hornby har skrevet det mundrette manuskript, som bygger på journalisten Lynn Barbers erindringer.
Lone Scherfig drejer temaet om kærlighed ifølge piger med ben i næsen og appetit på livet på en så elegant måde, at filmen tåler sammenligning med hendes succesfulde dogmefilm Italiensk for begyndere, 2000, hvor mennesker også bittersødt smager på livet i jagten på en flig af lykke.
Meget charmerende film i den lette genre, som der er så svært at mestre. En fint slebet perle.