Anatomitimen

Efter Forfatterspire, 1981 og Den befriede Zuckerman, 1982 kommer her den 3. roman om den amerikansk-jødiske succesforfatter og hans problemer. Zuckerman er nu 40, forældreløs, fortvivlet ogramt af voldsomme skuldersmerter. Han søger at modvirke smerterne med alt fra piller til vodka og kan ikke mere skrive. 'Subjektiviteten er mit emne, og det er jeg led og ked af'. Hans harem påfire tjenstvillige kvinder kan heller ikke hjælpe ham ud af hans egocentrerede, omtågede tilstand. Han finder så på, at nu vil han være hospitalslæge i stedet for den trods sexlivet ret munkeagtigeforfattertilværelse. Men da han kommer på hospitalet er det som patient, smadret fysisk og psykisk. Her fatter han omsider, at der er mere virkelige lidelser i verden end hans familie- ogkritikeropgør. Som læser af al hans jammer og selvynk, også i rollespil som forfulgt pornograf, kan man kun hilse hans afsluttende indsigt velkommen. Bogens omslag angiver prisværdigt, at de trebind hører sammen, men denlovede morskab havde jeg svært ved at finde, og glæden ved at læse om Zuckerman er dalet støt undervejs. Der er for mange gentagelser, og selvoptagetheden er stedsevoksende. For de læsere, der fortsat vil følge Zuckermans genvordigheder.

Read the full assessment