""Skovreggae" er stadig en rammende betegnelse for bandet, der dog denne gang med imponerende smidig succes favner alt lige fra funk til punk, rock til jazz og elektronisk til klassisk. Niveauet daler i enkelte søvndyssende passager, hvor det hele trækkes lidt for meget i langdrag, men overordnet er Andas In et spændstigt og vitalt værk spækket med vovemod og smittende energi".