Books / fiction for children

Anders i bedstefars have


Description


Billedbog. Kaninen Anders er med bedstefar i haven. De graver jorden og sår spinat. Bedstefar fortæller også, hvor frøene kommer fra og en masse andre ting om haven og naturen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Feb. 2013

By

By

Marianne Agger

d. 19. Feb. 2013

To nye fortællinger om kaninen, Anders, for de 3-6-årige. Kender man allerede Anders fra de syv forrige bøger, vil man sikkert straks låne bøgerne med hjem. Men de appellerer også til nye læsere/lyttere med fine forsider og bagsidetekster.

Genechten har igen skrevet to rare og trygge hverdagsfortællinger. I Anders bliver storebror kan Anders næsten ikke vente, til det bliver forår, for der bliver han storebror. Efteråret og vinteren går, mens morens mave vokser, og bedstefar fortæller om årstidernes skiften. Endelig blomstrer æbletræerne, og Anders får både en lillesøster og lillebror. I Anders i bedstefars have lærer Anders meget om naturen og såning af nye grøntsager. Anders og bedstefar er meget engageret i arbejdet i bedstefars have, og de nyder hinandens selskab. Begge historier har noget på hjerte. Genkendelige emner tages op, og mellem linjerne fortælles der om familieforhold, følelser, forventning og glæde over hinanden og naturen. Billeder og tekst hænger sammen på bedste vis, bøgerne er skønne at læse op, og der er noget at snakke om bagefter. Tegningerne holder stilen fra de tidligere udgivelser og har alt det væsentligste med.

Ofte handler billedbøger om familieforøgelse om, hvad der sker under graviditeten, ved fødslen og den første tid med babyen. Tit også om en lidt jaloux storebror/storesøster. Her er fokus på forventningens glæde. Anders i bedstefars have er i familie med Birketts Vander du? med samme tema.

Fine bøger i sædvanlig god kvalitet.