Books / fiction for children

Anders


Description


Billedbog. Kanin-ungen Anders er ked af at hans ene øre hænger. Han prøver at rette det op med gulerødder og balloner, men lige meget hvad han gør griner de andre kaniner af ham.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Mar. 1999

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 25. Mar. 1999

En sød og optimistisk billedbog for de yngste om at være anderledes. Temaet er set før i adskillige billedbøger, men da mobning blandt børn er særlig udbredt her i Danmark, er der et stort behov for bøger emnet også for de lidt yngre aldersgrupper. Vi befinder os i kaninverdenen, hvor Anders skiller sig ud ved at hans ene øre hænger. Han forsøger af alle midler at rette op på "skaden" og fantasien fejler ikke noget. Han stiver øret af med gulerødder eller holde det oppe ved hjælp af balloner, mens de andre kaninunger er ved at omkomme af grin. Til sidst er han så langt ude, at han overvejer at skære øret af. Heldigvis kan lægen forklarer at der ikke er noget i vejen, og at alle ører er forskellige. Da han kommer hjem opdager han, at de andre kaniner har savnet ham, for han er jo den sjoveste og mest opfindsomme af dem alle. Den korte, letløbende historie, som trods emnet er fuld af sjove episoder, udspilles især i de store farvemættede billeder i en enkel, meget udtryksfuld streg. Billederne er malet med løs hånd og bred pensel uden overflødige detaljer og med flot farvelægning, som spænder fra glade, optimistiske farver til de mere mørke og dystre. En fin bog som belyser emnet med humor og indsigt for de knap 3 til ca. 5-årige.